Metode og tilgang
Som et særkende har tegnestuen udviklet specialiserede kompetencer i spændet og koblingen mellem kulturarv og nybyggeri.
Vores metode beror på en dyb indsigt i og forståelse for de steder og de bygninger vi berører. Med en analystik tilgang udvikler vi således strategier og holdninger til arbejdet med kulturarv og historisk inspireret nybyggeri.
Vi tager udgangspunkt i stedet og bliver fortrolige med de iboende værdier som allerede er til stede. Vi arbejder med bæredygtighed med afsæt i det traditionelle håndværk og langtidsholdbare materialer og løsninger.
“Tegnestuen udformer byggerierne ud fra en personlig og faglig dyb forståelse for; de
mennesker, som skal leve i huset, deres behov, ønsker og drømme. Funktioner og det
dagligliv som huset skal rumme indrammes med omgivelserne og stedets ånd for øje.
Det enkelte projekt tilpasses efter den økonomiske ramme.”
Med afsæt i stedet
Vores formål er at tilgangen til hver enkelt opgave bliver individuel og har sit udgangspunkt i stedet. Gennem grundige forstudier og analyser af stedets historie og karakter, brugers behov og ønsker, skabes arkitektur, der forbinder fortid og fremtid og med troværdighed formidler det stedsspecifikke. Vi tilegner os en indsigt i stedet og udpeger eksisterende værdier som sikrer vores projekters berettigelse og tilpasning til stedet.
Dialog på stedet
Vi prioriterer at være på stedet i udviklingen af projektet og med løbende dialog og forventingsafstemning med brugeren. Vi anvender både analog og digital tegning, model og mock-ups som formidlingsredskaber der sikrer brugerens forståelse og ejerskab i projektet.
Robuste hovedgreb
Undervejs i processen har vi øje for projektets helhed, særegenhed og detalje. Mangeårig erfaringer fra byggeriets faser bidrager til at der vælges de rigtige beslutninger i selv de tidlige faser som sikrer robust hovedgreb og løsninger.
“Vi sikrer langtidsholdbar byggeri gennem god arkitektur,
godt håndværk, omhu for detaljerne og indgående materialekendskab”
Villerup Hovedgård | Se projekt
Great Northern | Se projekt
En bæredygtig tilgang
Vores arbejde med den arkitektoniske kulturarv og inspirationen fra historisk, lokal byggeteknik er helt centrale, faglige omdrejningspunkter både når vi restaurere og bygger nyt. I den bæredygtige omstilling fokuserer vi på transformation af eksisterende bygninger, rene, lokale materialer og kvalitetsrig og langtidsholdbar arkitektur.
Genanvendelse og Transformation
Vi giver nyt liv til eksisterende byggeri og genanvender således den bygningsmasse vi allerede har. Ved at opdatere bygningerne til dagens standarder og indrette dem til nye funktioner aktiveres de på ny, og deres levetid forlænges. Når der bygges videre på historisk byggeri, lader vi os inspirere af de idéer, materialer, konstruktioner og det formsprog, som bygningerne er skabt af.
Historisk inspireret nybyg
Også når vi bygger nyt, tager vi afsæt i historisk byggeri med en arkitektur der baseres så vidt muligt på lokale materialer, konstruktiv logik og langtidsholdbare konstruktioner og design. Det ligger i vores logik og æstetik at arbejde med rene materialer som ubehandlet træ, synlig tegl, kalk, puds, natursten mm. Vi er meget inspireret af tektonikken og er optaget af at udvikle byggeri, hvor konstruktionen kan aflæses og bygningsdele på sigt nemt kan udskiftes.
Visby Kutudral | Se projekt
Koldinghus | Se projekt
Restaureringsfilosofi
E+N Arkitektur har udviklet en unik restaureringsfilisofi via mere end 60 års arbejde med istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger- blandt andet Koldinghus.
Det har lært os at lade fortiden tale og nutiden leve. Og det er fundamentet i vores klare strategier og holdninger til at arbejde med kulturarv og historisk inspireret nybyggeri.
Vores restaureringsarbejde baserer sig på de teorier, som tegnestuens grundlægger, arkitekt og professor Johannes Exner, fomulerende i forbindelse med hans og Inger Exners arbejder – De 4 Nøgler.
Vi udvikler hele tiden anvendelsen af teorien i praksis, eksempelvis til vurdering af bygningens bevaringsværdi og valg af metode til behandling af bygningen. Vores undersøgelser og konklusioner munder ud i en specifik restaurereingsholdning og et hovedgreb, der bruges som rettesnor gennem projektets faser og måler resultatet, når det er gennemført.
Klooster Ter Apel | Se projekt
Johannes Exners
Restaureringsteori
“Bygninger er som levende væsener. De fødes, bliver syge, kureres, ældes og dør. Fra ungdoms friskhed gennem livets modning når de til alderdommens særlige skønhed.
Bygningernes historiske identitet er derfor ikke kun den, der blev dem givet ved fødslen af de arkitekter, kunstnere og håndværkere, der skabte dem, men dannes også af det efterfølgende livs påvirkninger, af forandringer og tilføjelser. Har deres liv været begivenhedsrigt, er det således en alvorlig sag at standse den historiske livsproces og ændre eller udslette de aftryk af menneskers aktivitet, som bygningen har modtaget i sit lange liv.
Den almindelige trang til at føre et hus tilbage til fødselstidspunktet er et af restaureringsfagets allerstørste problemer. Under alle omstændigheder må enhver restaurator forholde sig til denne problemstilling.”
Kilde: Johannes Exner
Artiklen: “Den historiske bygnigs væren på liv og død”
Som gengivet i udgivelsen:
“Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag”, Arkitektskolens Forlag 2007
De 4 Nøgler
1. Originalitet
Originalitet (oprindelighed) defineres som den grad af ægthed, som bygningen besidder på et givent tidspunkt i sit procesforløb, vurderet i forhold til dens genesistilstand, tidspunktet, da den blev skabt, den eneste gang den var 100 procent original. Originaliteten knytter sig udelukkende til den substans, dvs. de materialer, som bygningen bestod af, da den blev skabt. Denne originalsubstans er altid in situ (på sin oprindelige plads). Originalsubstans in situ er det eneste, der kan dokumentere den oprindelige bygnings fortsatte tilstedeværelse og oprindelighed. Er den flyttet, bevidner den ikke originalitet, heller ikke hvis den flyttes tilbage eller erstattes af en reproduktion.
Originalsubstansens omfang og mængde bliver med tiden uvægerligt mindre pga. brug, slid, vedligeholdelse, fornyelse, restaurering og lignende. Det er derfor vigtigt at bevare denne substans optimalt for at sikre bygningens originalitet og ægthed. Senere arkitektonisk væsentlige tilbygninger eller ombygninger besidder hver deres egen originalsubstans.
2. Autenticitet
Autenticitet (troværdighed) defineres som den ægthed og gyldighed, hvormed bygningen fremtræder – og som fremgår af dens strukturer, detaljer og overflader, der dokumenterer hinanden i en lang, samhørende kontinuitet og således sammen beretter og bekræfter bygningens historie og kontinuerte procesforløb logisk.
Autenticiteten knytter sig specielt til bygningens synlige arkitekturdele, detaljer, overflader, bygningsarkæologiske spor etc. Man bør derfor være opmærksom på ikke uden videre at fjerne ”historisk slid”, slidte stengulve, pudsoverflader, teglfacaders og tegltages patinerede flader og farvenuancer, metallers patinering, strukturer af flere gamle malinglag m.m. Sådanne detaljer har, ikke mindst med deres indbyrdes relationer, betydning for opfattelsen af og troen på bygningens alder og historiske værdi. Gamle huse kan blive sat så perfekt i stand, at man ikke tror de er gamle, men kun rekonstruktioner.
3. Idenditet
Identitet (fremtoning, eng. appearance) defineres som det udseende, den fremtoning og personlige karakter, bygningen på et bestemt tidspunkt i sit historiske procesforløb har erhvervet sig og dermed udstråler. En bygning har altid en identitet. En historisk bygning, der går langt tilbage, vil sandsynligvis have skiftet identitet flere gange forårsaget af nye ejere, ændret brug eller andre hændelser. Identiteten kan fortsat ændre sig – ikke mindst ved nye og væsentlig anderledes genbrug, der implicit har været betingende for bygningens overlevelse.
Identiteten er arkitektens store ansvar og melder sig, hvad enten man forsøger at være anonym eller træder frem med nye tilføjelser. Det er også her, man oplever indflydelsesrige politikere, rådsmedlemmer, smagsdommere og mange andre menneskers mening komme frem på godt og ondt. Mens de f.eks. ikke kerer sig særligt meget om den vigtige originalsubstans.
4. Narrativitet
Narrativitet (fortælleværdi) defineres som den fortælleevne, bygningen besidder og har erhvervet gennem livet, og som kommer frem ved bevarede historiske helheder, bygningsdele, spor, detaljer og rester fra tidligere perioder og hændelser. Bygningen er i sig selv den mest direkte og originale kilde til bygningens historie.
Narrativitet kunne også udtrykkes som bygningens fortælleværdi eller læselighed: det, bygningen selv fortæller eller det, man kan læse af bygningen. Som sådan er narrativitet baseret på de samme bygningsdele og detaljer som autenticitet. Terminologien, hvor bygningen selv bliver ”fortælleren” eller er ”bogen”, aktiverer læseren til selv at arbejde aktivt med stoffet og derved blive engageret i en historisk bygnings liv og væsen.
Reversibilitet
Ved reversibilitet forstås den fysiske form, et indgreb udføres med, som muliggør, at den kan fjernes senere uden at have skadet bygningen, der herefter fremtræder lige så intakt som før indgrebet.
Reversible indgreb har flere fordele. De berører en historisk bygning fysisk mindst muligt, fjerner mindst original substans og gør det lettere at skelne mellem gammelt og nyt. De er definerbare i omfang og økonomi, og de er arkitektonisk udfordrende.
Kilde – De fire nøgler og begrebet reversibilitet:
Johannes Exner
Artiklen: “Den historiske bygnings væren på liv og død”
Som gengivet i udgivelsen:
“Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag”, Arkitektskolens Forlag 2007