Klooster Ter Apel

Klooster Ter Apels klosterlænger fungerer i dag som historisk museum. Kirken er lokal kirke for den nærliggende landsby.

Klosteret blev opført af ”kruisherren”-ordenen i 1460. Klosteret bærer præg af flere århundredes skiftende funktioner, forfaldsperioder og istandsættelser. I 1834 blev den vestre klostergang og de øvre dele af de forfaldne nord- og østlænger revet ned, og byggematerialerne blev brugt andre steder på egnen. I 1934 blev anlægget hårdhændet istandsat; blandt andet blev alle gamle, kalkede overflader hugget ned og erstattet med ny puds.

Begreber som autenticitet, identitet og fortælleværdi har været betydningsfulde faktorer i analysen af, hvordan klosterets nye tilbygning skulle udformes.