Tegnestuen

E+N Arkitektur A/S ejes og ledes af arkitekterne Jesper Back, Lise Breum Knakkergaard, Anne Katrine Arrildt og Jostein Burmann.

Ejerkredsen består desuden af seniorarkitekt Finn Larsen og arbejdende bestyrelsesmedlem arkitekt Thomas Friis.

Tegnestuen blev grundlagt i 1958 af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. Vores arbejde beror på mere end 60 års virke indenfor arkitektrådgivning og vi er dermed en af de ældste tegnestuer i landet.

Vores kernekompetence ligger i at udvikle og skabe projekter i spændingsfeltet mellem nyt og gammelt.

Hovedværker

Gennem tiden har Tegnestuen bl.a. forestået restaureringen af Koldinghus i perioden under ledelse af Inger og Johannes Exner samt revitaliseringen af UNESCO World Heritage-ruinen S:t. Nicolai i Visby.

Derudover står Tegnestuen bag opførelsen af et stort antal nye kirker og sognegårde, en lang række veltilpassed infill-byggerier og særegne kulturbygninger samt restaurerings – og transformationsprojekter på et stort antal fredede og bevaringsværdige bygninger.

Af særlige projekter kan blandt andet fremhæves ombygning af lade- og staldanlægget ved Hindsgavl Slot til hotel- og konferencefaciliteter, ny velkomstbygning til Spøttrup Borg, Golfklubben Great Northern i Kerteminde samt nyindretning af den nedbrændte Stadtsfestzaal i Antwerpen (Belgien) til butiksarkade.

I Aarhus midtby står tegnestuen bag en lang række bygninger som er med til at tegne bybilledet og det Aarhus vi allesammen kender.
Her kan nævnes Banegårdshuset som rummer Aarhus Stiftstidende, Bruuns Arkade, Folkestedet i Carl Blochsgade og Mengel Tower på Nørreport, foruden restaureringen af Godsbanehallerne samt den store byejendom Rømerhus, hvor åen og gågaden mødes.

Mange af tegnestuens byggerier i ind- og udland er prisbelønnede og publiceret i både nationale og internationale tidsskrifter.

Great Northern | Se projekt

Koldinghus | Se projekt

Bruuns Arkade | Se projekt

Historien om Tegnestuen

2022

Udskiftning i ejerkreds.
Partnere og daglig ledelse:
Jesper Back, Jostein Burmann, Lise Breum Knakkergaard, Anne Katrine Arrildt.
Øvrig ejerkreds Finn Larsen, Thomas Friis

2021

Opkøb af Ib Blochs Tegnestue ApS
For at styrke tegnestuens position/kendskab/netværk i Grønland opkøbes Ib Blochs Tegnestue ApS, som de sidste 15 år har arbejdet med projekter i Grønland.
Ib Bloch ansættes i den forbindelse som specialkonsulent på arktisk byggeri.

2019

Opkøb af SPOT architecture.
Ejerkreds: Finn Larsen, Lise Breum Knakkergaard, Jesper Back, Thomas Friis, Jostein Burmann (SPOT), Torben Kjær (SPOT).

2012

Navneskifte til E+N Arkitektur A/S
Som en del af aftale med Inger og Johannes Exner i 1999.
Ejerkreds: Finn Larsen, Eva Holdgaard Jensen, Kjeld Ghozati og Jesper Back.

1991

Navneskifte til Exners Tegnestue A/S
Tegnestuen omdannes til et aktieselskab.

1958

Tegnestuen grundlægges af Inger og Johannes Exner

“Vi ønsker at skabe skræddersyet, undersøgende, poetisk og karakterfuld arkitektur, med et mål om at gøre det bedre, venligere, smukkere og mere sanseberigende end hvad kunden og stedet forventer. Vi vil være generøse.”

Om E+N Arkitektur

Vores metode beror på en dyb indsigt i og forståelse for de steder og de bygninger vi berører. Med en analystik tilgang udvikler vi således strategier og holdninger til arbejdet med kulturarv og historisk inspireret nybyggeri.