Information
PROJEKTTYPE:
Kultur
ÅRSTAL:
2018
YDERLIGERE:
Bygherre: Aage V. Jensen Naturfond
Funktion: Publikumsfaciliteter
Lille Vildmose Tårn
E+N har for Aage V. Jensen Naturfond tegnet et nyt udsigtstårn og boardwalk i forbindelse med Danmarks største sammenhængende højmose ved Lille Vildmose syd for Aalborg. Tårnet er placeret i et 4000 hektar stort indhegnet reservat i skovbrynet, på kanten af højmosen, i et meget fugtigt miljø. Tårnets konstruktion og trappe udføres derfor i galvaniseret stål. Konstruktionen gives en hældning på tre af siderne for at optimere statik og materialefor-brug således, at det vandrette snit i toppen er mindre end ved jordoverfladen. Det rationelle trappeforløb beklædes med lodrette ubehandlede trælister, der beskriver trappens forløb opefter. Fra den øverste platform, 17m over skovbunden, kan højmosen og det omkringliggende landskab beskues, mens man fra tårnets bund via en ny boardwalk kan tage turen ud gennem de forskellige vækstzoner, der tegner overgangen fra bøgeskov til højmose. Boardwalken udføres i træ og etableres lige over det frodige vækstlag og fører besøgende 75m ud over højmosen.