Information

Udført 2016

Falstersgade

Respektfuld fortætning af et eksisterende boligområde i det aarhusianske ø-gadekvarter.

Falstersgade er overvejende karakteriseret af ejendomme mellem 4½ etager og 6 etager. Det nye forhus mod gaden er i skala med gadens øvrige ejendomme og nedskalerer i etageantal mod baghuset som igen er tilpasset skalaen for den eksisterende villa i baggården.

I Falstersgade og de omkringliggende ø-gader har flere ejendomme meget smukke tårne, der giver en særlig oplevelse og kvalitet til kvarteret. Mange historiske ejendomme har desuden karnapper således, at man kan få et interessant kik på langs af gaden fremfor blot at kikke over på den modstående ejendom.

Inspireret af den historiske kontekst, laves en moderne nytolkning der ved hjælp af skråafskårne hjørner giver mulighed for kik på langs af gaden fra lejlighederne.

Forhus og baghus rummer tilsammen 20 attraktive lejligheder i varierende størrelser – nogle i to plan, med altaner og en enkelt med tilbagetrukket penthouse etage og tilhørende tagterrasse.
Bygningerne er opmuret i rød tegl, der kendetegner de nære bygninger i Falstergade. Facaderne har varierede tegldetaljer og teksturer og denne anvendelse af tegl er med til at underbygge bygningens skulpturelle præg med sine skråafskæringer og tilspidsede murvinger.

Har du spørgsmål til projektet, eller er I ved at tænke på et lignende projekt?

Jostein Burmann
Bygningskonstruktør / Partner

jb@EplusN.dk

Tlf: 8614 9500

Mobil: 2925 7921