Information
Nybygning og Tilbygning
Bygherre: Djurslands Bank
Funktion: Bank
År: 2019
Djurslands Bank Risskov
Tilbygningen til Djurslands Banks filial i Risskov er vundet i en indbudt konkurrence og omfatter en tilbygning til en eksisterende bankfilial på Nordre Strandvej i Risskov. Den eksisterende bankfilial udvides til dobbelt størrelse og tilbygningen trækkes væk fra den eksisterende bygningskrop. Herved opstår der en ny dobbelthøj og lys hovedindgang, der funktionelt deler banken op i kunde- og erhvervsafdeling. Projektet fremstår dog som én samlet bygning ved at eksisterende zinktag og hvidpudsede facader er gennemgående, kombineret med mobile træskodder. Den nye stueplan disponeres med et stort åbent banklokale kombineret med fleksible rum til møder og mere lukkede kontorfunktoner. Førstesalen i den nye del består hovedsageligt af ét stort konferencerum, der via foyerrummet bindes sammen med eksisterende mødeetage. Fra foyer og konferencerum er der udsigt og adgang til en ny, stor sydvendt tagterrasse.