Information
Årstal: 2020
Bygherre: Erhverv
Projekttype: Nybyg
Funktion: Driftsbygning og maskinhal
Bomholtgård
Bygningen, som er driftsbygning og maskinhus bygget sammen, er placeret i nær afstand til det eksisterende gårdanlæg med facader i forpatineret akacietræ og grå teglsten, der i nuancerne er afstemt med stuehusets facade.
For at tilpasse sig landskabet og lave mindst mulig terrænbearbejdning på grunden, der falder 4 meter fra den ene ende til den anden, er bygningen givet flere gulvniveauer, samlet under ét stort skrånende tag. Dette udnyttes til et højloftet maskinhus på det laveste sted, mens facaden længst mod stuehuset er synes lav og underordner sig hierarkiet i anlægget.
En skærmende ryg mod ankomsten gemmer på toiletter og andre lukkede funktioner. De mere åbne funktioner, som mødelokale og frokostrum, kan nyde udsigten mod øst over Århusbugten gennem den åbne fortandede, facade med stort udhæng, hvor grænsen mellem ude og inde minimeres.
Alle overflader i bygningen står ærligt og gedigent i materialer, der kun bliver smukkere med alderen, som naturskifer, egetræ på gulv og vægge, levende planter, limtræsbjælker, akustikloft med trælister over samlinger ligesom den grå teglsten også går igen i interiøret.