Udviklingsprojekt
Funktion: Boliger

Download caseark

Pregnant House

Gårdhavehusene er inspireret af Jørn Utzons bebyggelse i Helsingør sammenstillet med en tårnmulighed inspireret af byen San Gimignano i Italien, der er kendt for sine mange karakterfulde tårne. Princippet i Utzons bebyggelsesplan sikrer, at alle boligerne får bedst mulig udsyn og optimale solforhold. Princippet i tårnløsningerne sikrer nutidens krav om forskellige boligstørrelser. Boligerne kan derved efter ønske fås i small, medium, large og x-large. Small kan opgraderes til large og medium kan opgraderes til x-large.

For at få et poetisk og kunstnerisk udtryk i detaljen er boligerne tænkt i tegl med anvendelse af FlexStone, der ligesom boligerne kan konfigureres i sit udtryk. Pregnant House er et forskningsprojekt, der er støttet af Boligfonden Kuben og udført i samarbejde med Teknologisk Institut og Arkitektskolen i Aarhus. Der er, som en del af forskningsprojektet, udviklet en internetbaseret Pregnant House bygnings-konfigurator.