Sortering

2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008

November 2014

Ny ansættelse skærper kulturarvsprofilen hos E+N Arkitektur

Anders Glavind Jensen har erfaringer med sig fra Baumann Boe-Whitehorn Arkitekter (en del af Erik Einar Holms Tegnestue) Brøgger Arkitekter, Arkitektfirmaet Kjaer & Richter samt Exners Tegnestue, som er E+N Arkitekturs tidligere navn. Han vender således tilbage til tegnestuen og skal nu være co-leader for Team E.

Anders Glavind Jensen er 1. november ansat hos hos E+N Arkitektur som co-leder for Team E, der revitaliserer kulturarv og istandsætte kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger.

E+N Arkitektur skærper fortsat organisationen. I 2012 blev navnet ”Exner” erstattet med E+N, og siden er der sat fuld fokus på arkitektur, som forener eksisterende og nyt.

Pr. 1. november er Anders Glavind Jensen ansat som co-leder for Team E, der revitaliserer kulturarv og istandsætte kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger.

Vi har netop etableret tre teams, som bliver faglige spydspidser. Team E,+ og N skal stille skarpt på vores arbejdsmetoder og raffinere dem yderligere. Med ansættelsen af Anders Glavind Jensen som co-leder på Team E, bliver vi endnu stærkere på kirke- og kulturarvsområdet, siger arkitekt og partner Jesper Back fra E+N Arkitektur.

Han forklarer, at etableringen af de tre teams vil sætte tegnestuens mangeårige metoder i spil på en mere fokuseret måde, så hele organisationen kan støtte op om de kompetencer, som er oparbejdet igennem et halvt århundrede.

Jesper Back fremhæver samtidig den nye leders baggrund som både arkitekt, konstruktør og byggeøkonom. 

Anders Glavind Jensen har en bred baggrund, som passer perfekt til vores måde at arbejde på, fordi han både kan udvikle, projektere og styre byggesager i mål, så kunderne kan få samme kontaktperson fra start til slut. Med tegnestuens erfaringer i ryggen giver det mulighed for at tilbyde en kompetent og rationel rådgivningspakke på højt niveau for både byggeteknik, økonomistyring og arkitektonisk kvalitet – det glæder vi os til, siger Jesper Back.

September 2014

Studietur

Hele tegnestuen har været på studietur til Sverige. Årets tur gik til Stockholm og Gotland og fokuserede på projekter, der indfangede den særlige nordiske tradition omkring materialer og stedforståelse.

 

I Stockholm havde vi bl.a. udvalgt os en række af kirker, som belyste et stort spænd fra barokken til nutiden: Vi så bl.a. St. Katarina Kirke – genopbygget af Ove Hiddemark efter en brand, Markuskirken af Sigurd Lewerentz og den nye Årsta kirke af Celsing arkitekter. Derudover fik også et par af Asplunds byggerier besøg: bl.a. Skogskyrkagaarden og statsbiblioteket. Sidst men ikke mindst blev det også en tur til Skokloster Slot, hvis istandsættelse har været en vigtig inspiration til tegnestuens holdninger omkring restaurering. Her fik vi bl.a. en spændende snak med Fastighedsværkets eksperter om de igangværende klimaforsøg på slottet.

 

Efter Stockholm tog vi til Gotland, hvor vi bl.a. genså tegnestuens eget projekt – UNESCO kirkeruinen Skt. Nikolaj – i Visbys verdensarvsbeskyttede bykerne Derefter tog vi på cykeltur i det gamle militærområde Bungenäs, besøgte stenbruddet i Slite hvor de bryder kalksten. Endelig fik vi fik en uforglemmelig rundvisning på det legendariske sted ”Kuten Bensin” på Fårø, hvor specielt udvalgte amerikanerbiler får lov at forfalde i ren John Ruskin stil og danne rammen om spektakulære rockkoncerter med f.eks. Bill Haley and the Comets.

 

Alt i alt en mindeværdig tur med gode oplevelser, hvor vi fik lejlighed til at gense tegnestuens netværk i Sverige opbygget gennem bl.a. projektet på Gotland.